MADGLAD

24. oktober 2007

Kartoffel-curry

Gemt under: Tilbehør, Varme retter — Ully & Lou @ 10:10

Ca. 2 personer

Ingredienser

4 store kartofler – eller et selvvalgt antal mindre (!)

Lidt olie

1 tsk. spidskommen(frø)

1 tsk. koriander(frø)

½ tsk. gurkemeje

2 spsk. sesam

1 tsk. frisk chili, hakket

2 spsk. citronsaft

2 tsk. citronskal

Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Kog kartoflerne, afkøl og skær i store tern (såfremt du ikke allerede har gjort det)
  • Opvarm olien i en gryde, put spidskommen og koriander i, rist under omrøring et øjeblik.
  • Tilsæt sesamfrø, steg et par minutter.
  • Tilsæt gurkemeje, chili, kartofler, citronskal og – saft. Rør rundt og smag til med salt og peber.

Voila!

18. september 2007

Cremet grøntsagssuppe med græskar

Gemt under: Varme retter — Ully & Lou @ 13:53

Ca. 2 personer

Ingredienser

2 porrer

2 gulerødder

Et halvt græskar

1 grøntsagsbouillon opløst i ½ liter kogende vand
Lidt mælk

Lidt citronsaft

Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Varm lidt olie i en gryde. Tilsæt porrer og sautér et par minutter til porrerne er bløde.
  • Tilsæt resten af ingredienserne, kog op og lad det herefter simre til grøntsagerne er møre.
  • Blend suppen til den er cremet og smag til.

Nemmere bliver det ikke. Denne suppe er virkelig lækker og cremet. Kan med fordel spises med brød til.

29. august 2007

Pasta med bagte tomater, rejer og rucola

Gemt under: Varme retter — Ully & Lou @ 19:40

Ca. 2 personer

billede044.jpg

Ingredienser

Pasta

3-4 fed hvidløg

1 bundt forårsløg

150 g rejer

10-15 cherrytomater

Rucola

Frisk basilikum

Citron

Fremgangsmåde

  • Læg tomaterne på en bageplade eller i et fad. Lav et lille snit i toppen. Hæld olie over, krydr med salt og peber. Stil tomaterne i en varm ovn, ca. 180 grader, i et kvarters tid.
  • Sæt pastaen over.
  • Steg hvidløg i olie og tilsæt forårsløg, derefter rejer. Krydr med salt og peber og citronsaft.
  • Tag tomaterne ud af ovnen. Mos dem let (pil evt. skrællen fra) og hæld dem ned i panden. Hæld pastaen i. Tilsæt hakket rucola og basilikum og rør rundt.

Kan med fordel serveres med godt brød.

Grøntsagsgratin med linser

Gemt under: Varme retter — Ully & Lou @ 19:32

Ca. 3-4 personer

billede032.jpg

Ingredienser

1 stort løg

2-3 fed hvidløg

1 ds. baked beans

500 g gulerødder

125 g røde linser

4,5 dl bouillon

750 gram kartofler

150 g savoykål

Lidt mælk og gratineringsost

Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Steg løgene til de bliver klare.
  • Tilsæt gulerødder og hvidløg og lad stege etpar minutter mere.
  • Tilsæt herefter baked beans, linser og bouillon – smag til med krydderier.
  • Lad småkoge i ca. 20 minutter eller til linserne er møre.
  • Samtidig koges kartoflerne til de er møre. Herefter moses de med mælk og evt. ost og krydderier. Kålen koges 5 minutter og moses sammen med kartoflerne.
    Sæt til side.
  • Hæld linsemassen i et fad og fordel kartoffelmosen og osten over.
  • Sæt retten i ovnen (grill) i 5 minutter.

Server fx med dejlig salat – eller hvad køleskabet eller fantasien rækker til.

6. august 2007

Varm linsesalat

Gemt under: Varme retter — Ully & Lou @ 20:53

Ca. 2 personer (hvis man har appetit som os!)

varm-linsesalat.jpg

Ingredienser

3 dl røde/gule linser

Olie

1 tsk karry

2 fed hvidløg

2 tsk ingefær

Ca. ½ liter bouillon

3 spsk hakkede krydderurter, fx mynte, basilikum eller persille

Salt og peber

Rucola eller babyspinat (eller hvad køleren nu byder på)

Fremgangsmåde

  • Skyl linserne godt og dryp af.
  • Varm olien op og svits karry, hvidløg og ingefær et øjeblik, uden det bliver brunt.
  • Tilsæt linserne og rør i 1 minut.
  • Tilsæt 1-2 dl bouillon ad gangen og rør, til det er opsuget af linserne, før mere tilsættes. Det tager ca. 20 minutter og ½ liter bouillon at få linserne møre.
  • Smag til med salt og peber og tilsæt de hakkede krydderurter.
  • Anret linserne på en bund af salat.

Serveres med et godt stykke brød.

Linseret med kokosmælk

Gemt under: Varme retter — Ully & Lou @ 20:42

Ca. 3 personer

Ingredienser

300 gram gule linser – grønne kan sagtens anvendes også

2 løg

2 spsk olie

1 spsk koriander

1 spsk garam masala

1 tsk sesamfrø

1 tsk sennep

3 dl kokosmælk

Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Skyld linserne og kog dem i 30 minutter i saltet vand – lige indtil de er færdige. Sjovt nok.
  • Opvarm wok og olie, til olien er meget varm. Tilsæt koriander, garam masala og sesamfrø og steg et øjeblik.
  • Tilsæt de hakkede løg og steg endnu et øjeblik.
  • Tilsæt linserne, sennep og kokosmælk og kog i ca. 10 min.

Man skal her så vidt muligt undgå at lade sig frastøde af den ret ubestemmelige grøn-brune nuance, retten sandsynligvis har antaget (ihvertfald med de grønne linser) og bare glæde sig til at indtage herlighederne, som – muligvis lidt mod forventning at dømme på udseendet – smager ret så godt.

Serveres med kogte ris, evt. salat og/eller brød.

Stegte brød

Gemt under: Tilbehør — Ully & Lou @ 20:34

Ca. 8 stk.

Ingredienser

2 dl vand

2 spsk olie

350 g mel

1 tsk salt

Ca. 2 dl olie til friturestegning

Fremgangsmåde

  • Bland vand, olie og salt og rør melet i lidt ad gangen, til dejen kan æltes. Ælt til den er er rar og fin og ikke klistrer.
  • Del dejen i 8 stykker, som hver rulles ud efter bedste evne.
  • Olien opvarmes til den er meget varm. Frituresteg brødene, til de bobler lidt op og bliver lidt lysebrune og sprøde i kanten – husk at vende dem og stege dem på den anden side også. :)
  • Læs brødene på køkkenrulle eller andet sugende papir.

Velegnet til diverse indiske retter.

Kartofler i sursød-sauce

Gemt under: Varme retter — Ully & Lou @ 18:21

Ca. 2 personer

kartofler i sursød-sauce.jpg

Ingredienser

10 mellemstore kartofler (evt. pr. person, hvis Ully skal indtage retten!)

3 spsk olie

1 spsk garam masala

1 spsk sukker

3 dl grøntsagsbouillon

1 dl tomatpuré

2 spsk vineddike

Fremgangsmåde

  • Skræl kartoflerne og skær dem i små tern – kan med fordel lige forkoges lidt i mikroen.
  • Opvarm 3 spsk olie i en wok, skal være meget varm. Lynsteg garam masala et øjeblik.
  • Tilsæt kartofler og sukker og steg kort.
  • Tilsæt de resterende ingredienser og lad retten småkoge under låg – hvis et sådant haves til en wok!? – til kartoflerne er møre.

Server med stegte brød, mangochutney og en god salat.

Blog på WordPress.com.